Grundfos afholdt virtuel generalforsamling med elektronisk afstemning og Q&A i realtid


Baggrund
Grundfos er en af verdens førende virksomheder inden for pumpeløsninger og trendsætter inden for vandteknologi. Virksomheden blev grundlagt i 1945 og har i dag over 19.000 ansatte i flere end 56 lande.
Med de omfattende konsekvenser af COVID-19 og regeringens forsamlingsforbud for arrangementer med mere end 10 deltagere, var det ikke muligt for Grundfos at gennemføre deres årlige generalforsamling på traditionel vis.

Løsning
Bestyrelsen besluttede derfor, at generalforsamlingen i Grundfos Holding A/S blev afholdt som en delvis elektronisk generalforsamling, hvor aktionærerne blev opfordret til at deltage virtuelt for at kunne holde forsamlingen på under 10 personer.
Aktionærerne deltog virtuelt via webbrowser eller app, hvor generalforsamlingen kunne følges via live streaming. På generalforsamlingen havde aktionærerne mulighed for at udøve deres aktionærrettigheder elektronisk i form af elektronisk afstemning og Q&A-feature.

138 aktionærer deltog virtuelt
Generalforsamlingen blev live streamet fra Grundfos’ hovedkontor i Bjerringbro. Den fysiske deltagelse var begrænset til et minimum, herunder dirigenten, bestyrelsesformanden, den administrerende direktør og finansdirektøren, der på skift gik på talerstolen. Herudover var revisionen, enkelte aktionærer, medarbejdere og teknikere til stede samt repræsentanter fra Computershare, der sad klar til at åbne afstemningerne.
I alt var der 138 aktionærer, der deltog virtuelt i generalforsamlingen. Forud for generalforsamlingen havde de fået tilsendt deres personlige loginoplysninger via e-mail med link til download af generalforsamlingsapp til at følge generalforsamlingen via livestreaming på computer, iPhone eller Android.

“ Den elektroniske generalforsamling var en stor succes, når COVID-19 restriktionerne ikke gjorde det muligt at afholde vores traditionsrige generalforsamling. Vi er meget glade for, at så mange aktionærer tog godt imod det nye format og deltog virtuelt.” 

Andreas F. Brandt, Group Vice President, Corporate Affairs, Grundfos Holding A/S





Elektronisk afstemning og Q&A i realtid
De elektroniske afstemninger på generalforsamlingen blev afviklet effektivt og langt hurtigere end med traditionelle, fysiske stemmesedler. Dirigenten og selskabet havde mulighed for at følge afstemningen i realtid, og afstemningsresultatet kunne præsenteres for deltagerne straks efter afstemningen blev lukket.
Hvert afstemningspunkt var åbent i mindst 20 sekunder, for at sikre, at alle aktionærer havde mulighed for at afgive deres stemme, hvis der skulle være forsinkelser i transmitteringen. Afstemningsresultatet blev præsenteret straks efter afstemningerne var afsluttet, hvilket øger transparensen og gør det muligt at offentliggøre resultater uden forsinkelse.
Under hele generalforsamlingen var det muligt for dirigenten at følge indkomne spørgsmål fra aktionærerne.
Generalforsamlingen tog i alt 1 time og 55 minutter, hvilket er i tråd med de tidligere afholdte fysiske generalforsamlinger.

Vi er glade for, at vi kunne afvikle generalforsamlingen med stor tilslutning fra vores aktionærer. Hvert år starter vi forberedelserne til generalforsamlingen i god tid. Det er vigtigt at både bestyrelsen, ledelsen og dirigenten er med i forberedelsen. I år har Computershare spillet en central rolle i forberedelserne. Kommunikationen, den løbende koordinering og generalprøven med aktiv inddragelse af dirigenten har været afgørende for succesfuld afvikling af generalforsamlingen i en global virksomhed som Grundfos.

Teodora Anda Grosu, Head of Legal Corporate & Administration, Corporate Affairs, Grundfos Holding A/S






Fordele
Den elektroniske afvikling af generalforsamlingen gjorde det muligt at afholde generalforsamlingen på trods af regeringens COVID-19 forsamlingsforbud.
Alle aktionærer havde mulighed for at deltage virtuelt i generalforsamlingen - uanset deres geografiske lokation. Dette understøtter aktivt ejerskab, og samtidig er der væsentlige tids- og omkostningsbesparelser for aktionærerne, der også har mulighed for at følge udvalgte dele af generalforsamlingen.

Vil du vide mere om elektroniske generalforsamlinger?
Hos Computershare har vi mange års erfaring med afvikling af delvis og fuldstændig elektroniske generalforsamlinger, og vi tilbyder sikre og velafprøvede løsninger, der kan anvendes af både børsnoterede og unoterede selskaber.
Kontakt os på tlf. +45 4546 0999 eller info@computershare.dk for at høre mere om vores løsninger til elektronisk generalforsamling.