Jeg har glemt min adgangskode, hvordan nulstiller jeg den?
- Klik på linket 'Glemt adgangskode' på login-siden.
- Indtast din e-mailadresse, og klik på 'Send'.
- Åbn din e-mail-indbakke og find e-mailen fra os med emnet 'Bekræft nulstilling af adgangskode'.
Tip: Hvis du ikke kan se mailen, skal du kontrollere dit spamfilter. - Klik på linket 'Nulstil adgangskode' i e-mailen. En ny webside åbnes.
- Skriv din nye adgangskode i begge felter, og klik på 'Skift adgangskode'.
- Gå tilbage til login-siden, og log ind med dit brugernavn og den nye adgangskode.
Hvorfor har jeg ikke modtaget en e-mail med link til nulstilling af adgangskode?
Hvis du har forsøgt at nulstille din adgangskode, men ikke har modtaget e-mailen "Nulstilling af adgangskode", kan det være fordi du har indtastet en forkert e-mailadresse.
Når du har indtastet en e-mailadresse på siden "Glemt adgangskode", får du vist bekræftelsessiden, uanset om du har indtastet den rigtige e-mailadresse eller ej. For at beskytte din kontos sikkerhed kan vi ikke bekræfte, om den e-mailadresse, du har indtastet, er registreret i vores system.
Hvis du stadig ikke modtager e-mailen "Nulstilling af adgangskode" inden for få minutter, kan du prøve at indtaste en alternativ e-mailadresse for at sikre, at din konto ikke er tilknyttet en anden e-mailadresse.
Hvis du er sikker på, at du bruger den rigtige e-mailadresse, men stadig ikke modtager e-mailen, skal du kontrollere dit spam-filter.
Hvordan ændrer jeg min e-mailadresse?
Du kan ændre din e-mailadresse under 'Indstillinger' øverst til højre i systemet.
Klik på "Ret" ud for din e-mailadresse, og indtast den nye e-mailadresse som du ønsker at logge ind med fremadrettet.
Bekræft ændringen ved at indtaste den verifikationskode du modtager på din tidligere e-mailadresse.
Du kan ikke tilføje en adresse, der allerede er knyttet til en eksisterende konto. Hvis du vil bruge en e-mail, der allerede er registreret på en anden konto, skal du enten slette den anden konto eller ændre e-mailen på den konto først.
Jeg har ikke adgang til min gamle e-mailadresse, der er registreret i systemet. Hvad skal jeg gøre?
Hvis du ikke har adgang til din gamle e-mailadresse, bedes du kontakte Computershare.
Hvad sker der, hvis jeg bruger to-faktor godkendelse via SMS og får nyt telefonnummer?
Hvis du har registreret dit telefonnummer, vil du som default få tilsendt verifikationskoder til dette nummer. Har du fået nyt telefonnummer, kan du rette det under 'Indstillinger'. Klik herefter på "Ret" ud for dit telefonnummer, og indtast herefter det nye telefonnummer som du ønsker at logge ind med fremadrettet.
Jeg har angivet mit mobilnummer til modtagelse af verifikationskoder, men har ikke adgang til min mobiltelefon - hvad skal jeg gøre?
Log ind med dine brugeroplysninger, klik på ’Gensend verifikationskode’ og vælg at få tilsendt din verifikationskode via e-mail.
Jeg er kommet til at slette den SMS-verifikationskode, der er sendt til min mobilenhed – hvordan får jeg tilsendt en ny?
Hvis du ved et uheld er kommet til at slette verifikationskoden, der blev sendt til din mobilenhed, så kan du klikke på ’Gensend verifikationskode’, hvorefter du vil modtage en ny.
Hvorfor er jeg blevet logget af systemet?
Ved inaktivitet i mere end 30 minutter bliver din bruger logget af systemet. Log af og log på igen for at få adgang til systemet.
Vi anbefaler ikke Internet Explorer
Vi anbefaler, at du ikke benytter Internet Explorer, da den ikke længere opdateres af Microsoft.
Den tilsendte verifikationskode virker ikke - hvad skal jeg gøre?
Den verifikationskode du modtager via SMS eller e-mail er gyldig i 3 minutter. Hvis du ikke når at logge ind, inden den er udløbet, skal du anmode om en ny verifikationskode ved at klikke på 'Gensend verifikationskode'.
Jeg kan ikke finde linket til at logge på systemet (administrator)
Hvis du er administrator og har glemt linket til at logge på systemet, kan du indtaste din e-mailadresse på denne side. Du vil herefter modtage en mail med linket til din loginside.
Vi anbefaler, at du gemmer linket til systemet under dine favoritter (bookmarks).
Er du aktionær og logger på portalen for første gang?
Hvis du er aktionær og det er første gang, du logger på portalen, kan du enten logge ind med MitID eller du kan bestille en adgangskode, der sendes til dig via alm. post til den adresse, der er registreret i din depotbank. For at bestille en adgangskode skal du klikke på linket på forsiden af portalen 'Er du ny aktionær? Klik her for bestilling af nyt login’.